Asta Olivia Nordenhof har fået Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat!

 

Litteraturdvalgets motivering:

“Poesien formeligt emmer ud af hver eneste af Asta
Olivia Nordenhofs sætninger, hvad enten det er på bloggen
(jegheddermitnavnmedversaler), på hendes facebook eller i de to hidtidige
bøger, Et ansigt til Emily og den seneste, mesterværket det nemme og det
ensomme.

Som digter er Nordenhof næsten helt ufatteligt generøs, intet
holdes tilbage, intet er ikke tilladt, hvad som helst kan få plads. Og
eftersom hun er poesi fra inderst til yderst, så er det så vidunderligt
smukt og hårdt og ubærligt og rørende at læse hende.

Et sted skriver hun: ”hvilken fryd! ingen har deres facts straight! alle har hovedet oppe i
røven!” Man er ikke blot tilgivet, men faktisk elsket for at være et
fæhoved. Det føles tåbeligt og overflødigt, nærmest pinligt at skulle
begrunde hvorfor Asta Olivia Nordenhof skal have det 3-årige legat.
Selvfølgelig skal hun det; det er hinsides enhver tvivl.”

Stort tillykke!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.